Spring til indhold

Om

SPECIALISLT I BÆREDYGTIG OG GRØN

OMSTILLING OG FORANDRINGSLEDELSE

FACILITERING

INNOVATION

ORGANISATIONSUDVIKLING

– INGEN VINDER, HVIS IKKE ALLE VINDER

 Virksomheden

Jane Dyrhauge er en lille konsulentvirksomhed, som har til formål at hjælpe virksomheder med at gøre en forskel for verden og indfri deres bæredygtighedspotentiale. Men at indfri virksomhedens bæredygtige potentiale løses ikke ved at gøre, som vi plejer. For verden forandrer sig med hastige skridt og udviklingen er uforudsigelig. Det simple er blevet komplekst. Men ét er sikkert: Ingen vinder, hvis ikke alle vinder.

Jeg hjælper virksomheder med at skabe fundamentet for en bæredygtig omstilling, hvor purpose, arbejdsglæde og medarbejdertrivsel er i fokus. Jeg er specialiseret i at identificere, understøtte og igangsætte handlinger, som skaber fælles bevægelse mod jeres unikke purpose – især når verden er kompleks og uforudsigelig.

Her kan du få praktisk og strategisk sparring og hjælp til forandringsledelse, facilitering, konceptudvikling, implementering og indsamling og deling af viden.

Virksomheden er ejet og drevet af mig, Jane Dyrhauge Thomsen.

Virksomheden er et resultat af mit ønske om at skabe den bedste platform for at understøtte virksomheder i at indfri deres potentiale for at sætte positive aftryk på verden. Vel at mærke i en virkelighed, hvor der er fokus på purpose og krav om bæredygtig omstilling og løsninger, som virker i komplekse og uforudsigelige situationer.  Og på en måde som skaber trivsel for alle – både virksomheden, medarbejderne, samfundet og kloden. Ingen vinder, hvis ikke alle vinder.

  • Dét vi laver, bliver fra starten forankret i organisationen
  • Hjælper jer i gang og gør jer i stand til at forsætte selv
  • Deltager side-om-side sammen med jer
  • Får den tavse viden frem og imødekommer eventuel modstand
  • Inddrager konsekvenserne af forandringerne for medmennesker og påvirkningerne på samfundet og miljøet
  • Katalyserer samarbejde
  • Har fokus på at få alle med og til at bidrage med det bedste, de har.

Mennesket bag

Jane Dyrhauge Thomsen.

Facilitator og strategisk & praktisk sparringspartner indenfor bæredygtig organisationsudvikling og forandringsledelse. Ejer og driver Konsulentvirksomheden jane Dyrhauge. Cand.psych. og Ph.d.

Mine værdier

NÆRVÆR
ANVENDELIGHED
INTEGRITET
TRIVSEL
ORDENTLIGHED

Se hele min profil

Jeg er uddannet psykolog og Ph.d. Jeg har mange års erfaring i forhold til at understøtte virksomheder i forandringsledelse, kortlægning, videndeling og udvikling af løsninger til komplekse og ”wicked problems” – især indenfor bæredygtig og grøn omstilling. Jeg er specialiseret i fødevarebranchen, men har arbejdet på tværs mange forskellige brancher og med små og store virksomheder.

Gennem årene har jeg været involveret i flere first-mover-projekter indenfor bæredygtig omstilling. Her kan jeg nævne forretningsudvikling indenfor Urban green, forskning i menneske-natur relationer, videnopbygning og udvikling af interventioner forhold til bekæmpelse af madspild og implementering af principfokuseret evaluering i en dansk kontekst.

Jeg brænder for at skabe trivsel og samskabe løsninger, der virker både for mennesker, virksomheder og kloden. 

Jeg er ambitiøs og hårdtarbejdende. Jeg vil være den bedste indenfor mit felt. For mig er en god dag, når jeg er en del af noget banebrydende og kan hjælpe andre med at lykkes med at skabe trivsel for forretningen, mennesker, samfundet og kloden.

Jeg er optaget af:

  • At skabe de bedste rammer for samarbejde, hvor purpose er centrum, og der plads til, at alle kan komme i spil og yde deres bedste på en tryg og livgivende måde
  • At udforske perspektiver og sammenhænge samt finde frem til og implementere løsninger, som virker i en kompleks og uforudsigelig verden
  • At vi hele tiden bevæger os mod målet og udlevelse af purpose
  • At lede forandrings- og transformationsprocesser på en måde, som understøtter medarbejdertrivslen og fører til resultater, hvor alle vinder

I mit arbejde trækker jeg på mange forskellige fagområder, tilgange og metoder bl.a. inden for psykologi, projekt- og procesledelse, organisations- og forretningsudvikling, forskning, evaluering, innovation og bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Alt efter hvad behovet er, indtager jeg forskellige roller og positioner. Det kan for eksempel være som sparringpartner, konceptudvikler, researcher, facilitator eller forandringsleder.

Samarbejdspartnere

Jeg samarbejder ofte med Johanne Sønderlund Birn, Cand.it i It, Organisation og Kommunikation og ejer af konsulentvirksomheden Johanne Birn.

Vi mødte hinanden tilbage i 2011, hvor vi begge var ansat i AgroTech A/S, som understøttede små og mellemstore virksomheder med udvikling og innovation indenfor blandt andet fødevarer og landbrug. Her blev vi involveret i forskellige udviklings- og innovationsprojekter indenfor bæredygtighed og madspild. Johanne som projektleder og jeg som innovationskonsulent og specialist. Vi udviklede et tæt samarbejde og en passion for at drive udviklingsprocesser.

I dag arbejder vi begge som selvstændige konsulenter og bruger ofte hinanden som samarbejds- og sparringspartnere.

Johanne og jeg driver sammen:

Udviklingsledelse.dk

Fra madspild til madglæde

Det siger andre