Spring til indhold

Principfokuseret evaluering

Principfokuseret evaluering er en forholdsvis ny tilgang til arbejde målrettet og kontinuerligt med at sikre, at en organisations aktiviteter er rettet mod at give størst muligt impact.

Principfokuseret evaluering er velegnet til interventioner, som er komplekse og operer i komplekse og dynamiske situationer, men er ikke bedste valg, når man står over for simple eller komplicerede udfordringer.

Tilgangen er udviklet af Amerikanske Michael Quinn Patton – En af de “grand old men” indenfor evaluering og evalueringsforskning.

Principfokuseret evaluering går ud på at opstille en række impactprincipper, som er vigtige at følge for at opnå en given impact eller et givet resultat.

Et impcatprincip er en udmelding om, hvordan man skal handle og tænke for at opnå et ønsket resultat. Det er vigtigt, at principperne er formuleret på en særlig måde, således de er guidende, brugbare, inspirerende, udviklende og evaluerbare.

For at skabe størst muligt resultater skal organisationens aktiviteter ligge indenfor impcatprincipperne, og interne processer skal støtte op omkring impactprincipperne.

Principfokuseret evaluering sker efter 4 overordnede spørgsmål:

  • Er impactprincipperne meningsfulde?
  • Efterleves impactprincipperne?
  • Hvilken resultater er opnået med impactprincipperne?
  • Tager principperne organisationen derhen, I ønsker?

Der er metodefrihed i Principfokuseret evaluering. Det afgørende er at vælge den metode, som passer til situationen og problemstillingen. Og ikke mindst: giver jer den viden, I har brug for, på en måde så I kan anvende den.

Hvornår giver principfokuseret evaluering mening?

Principfokuseret evaluering giver mening, når vi vil:

  • Realitets-teste om vi ”walker the talk” dvs. følger vores impactprincipper
  • Vide om vores arbejde overensstemmelse med impactprincipperne
  • Vide om denne overensstemmelse fører til de forandringer, som vi forestiller os.